TULKU DAKPA RINPOCHE GIVER BELÆRINGER D. 5.-13. MAJ 2018

TDR

TULKU DAKPA RINPOCHE GIVER BELÆRINGER
i Aarhus i Øsal Ling 5 til 6 maj 2018.
og i Gjerrild 8 til 13 maj 2018.

Igen i år er det med stor glæde, vi kan fortælle at Tulku Dakpa Rinpoche vender tilbage til Danmark her til maj.

Belæringer i Gjerrild

I Gjerrild vil Rinpoche fortsætte med at give de fulde instruktioner til en af de mest  avancerede og højst ansete cyklus’er af dzogchen-praksis, Dzogrim Bardo Druggi Thrijig, som tilhører den “skjulte skat”, terma’en Karling Zhithro, eller De Fredelige og Vrede (guddomme) som fundet af den store terma-mester Karma Lingpa i Tibet i det 14. århundrede og berømt for et af denne cyklus’es værker, Bardo Thödol, i Vesten kendt som “Den Tibetanske Dødebog.
Cyklus’en indeholder fuldendelsespraksis for de seks bardo’er eller mellemtilstande. Det er en slags parallel til mahamudra-traditionens Naro Chödrug eller ‘Naropa seks doktriner’.
I år tager han fat på de sidte to Bardo’er, det er, som vanligt, ikke helt klart, hvor langt Rinpoche når, men vi når sandsynligvis gennem dem alle, således at dette forløb slutter i år.
Der tale om Dharmatas eller Chönyid Bardo (Virkelighedens kerne), der indeholder instruktioner om at mødes med det sønderbrudte verdensbillede, som vi bygger med legme og sanser, og om mødet med rene tilsynekomster, “lyd, lys og stråler”, specielt i form af De hundrede Fredelige og Vrede Guddomme (Zhi Thro). Endelig følger ‘Tilblivelsens Bardo’ (Sridpa’i Bardo), der handler om processens frem mod en ny fødsel og mulighederne for at ændre det til Oplysning eller fødsel i et rent Buddha-land, kombineret med nøgle-instruktioner i De Fire Frydefulde, som knytter sig til praksis på erotisk forening på virkelig eller visualiseret partner.

Teksten, som Rinpoche underviser fra, er oversat til engelsk som “Natural Liberation”.

Belæringer i Øsal Ling

I Aarhus vil vi i samarbejde med Øsal Ling arrangere en weekend hvor Tulku Dakpa Rinpoche vil undervise i ‘Bodhisattvaernes praksis i 37 trin’, der en meget udbredt klassisk tekst forfattet af Ngyltjy Togme Zangpo (1295-1369), det er en tekst der opsummerer Bodhisattvaens vej, og har været udbredt i samtlige de tibetanske skoler.
Teksten er oversat til dansk: Bodhisattvaernes praksis i 37 trin (Løvens Brøl – Buddhistisk forlag).
Teksten findes i flere forskellige engelske oversættelser på nettet bl. a. på følgende link:
http://www.lotsawahouse.org/tibetan-masters/gyalse-thogme-zangpo/37-practices-allbodhisattvas

Yderligere information om arrangementet på Øsal Ling på www.osalling.dk

Tulku Dakpa Rinpoche underviser begge steder på engelsk.

Praktisk information – Gjerrild maj 2018:

Hvor og hvornår: Belæringerne starter tirsdag d. 8/5 kl. 16 og afsluttes søndag d. 13/5 omkring kl. 16. Tilbagetrækningen foregår i en lille landsby beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved skov og strand.

Tilmelding og dækningsgebyr: Gebyret dækker kursusafgift (en fælles ofring og rejseudgifter til Rinpoche), måltider og overnatning på sovesal, i eget telt eller i begrænset omfang på værelse.Ved indlogering på dobbeltværelse betales et tillæg på kr. 250 pr. person for hele perioden. Bemærk at antallet af værelser, specielt enkeltværelser, er begrænset og vil blive fordelt efter tur. Prisen på en enkelt person i dobbeltværelse er sat op til kr. 400, da der de seneste år er flere og flere der ønsker at bo alene, og de fleste af vores værelser er dobbeltværelser. Der er også mulighed for indkvartering på både kro, campingplads og vandrehjem i Gjerrild.

For hele forløbet i Gjerrild (8 – 13 maj):                 kr. 2800
For hele forløbet uden mad og overnatning:         kr. 1350
Enkelte dage med mad og overnatning:             kr. 600
Enkelte dage med mad:                     kr. 500
Enkelte dage uden mad og overnatning:                              kr. 375

Ved tilmelding indbetales et tilmeldingsgebyr på kr. 500 til, tilmeldingsgebyret skal være  fremme senest torsdag d. 1 maj 2017, og indbetales til:

Dzogchen Urgyen Ling – Danmark
Danske Bank
Reg. nr. 1551 Konto nr. 3206268646

Bemærk! Din tilmelding bliver først endeligt registreret efter indbetalingen af tilmeldingsgebyr, hvis intet andet er aftalt. I tilfælde af afbud vil det fulde tilmeldingsgebyr, indtil 7 dage før kursus-start, blive tilbagebetalt, fratrukket de hermed forbundne omkostninger. Kursusstedet har ikke ubegrænset plads og der kan således ikke garanteres plads uden for-håndstilmelding. Vær opmærksom på at alle deltagere skal hjælpe til med forberedelse af maden, opvask samt rengøring af de arealer vi bruger under kurset. Medbring sengelinned og sovepose.

Yderligere information:
Dzogchen Urgyen Ling
Kirkepolden 6, Gjerrild
8500 Grenå
Tlf. 86 38 44 33 eller E.mail: urgyenling@mail.dk

www.Dzogchenurgyenling.dk