Vi er glade for at kunne fortælle Tulku Dakpa Rinpoche har accepteret vores invitation om at vende tilbage til Gjerrild til maj.
Belæringerne i år kommer til at bestå af instruktioner i ‘Sindstræning’, samt en mundtlig transmission (lung) til den del af Shabkar Tsokdruk Rangdrols ‘Dzogchen Sange’ der på dansk kan oversættes til, noget i retning af ‘Garudaens svæv’.

På engelsk foreligger denne tekst i flere udgivelser som ‘The flight of the Garuda’, oversat af henholdsvis Erik Pema Kunzang, Keith Dowman og Christian A Stewart.

Vi må samtidig konstatere at tiden forsvinder, som tørt sand mellem fingrene på os, det er i år 30 år siden, de første belæringer og den første indvielse blev givet på det sted, der få år senere fik navnet: ‘Dzogchen Urgyen Ling’.

Alle er formodentlig opmærksomme på, at vi kan tvinges ud i en aflysning pga. den verserende pandemi, men det anser vi som ret usansynligt.

Tulku Dakpa Rinpoche underviser på engelsk.

Praktisk information – Gjerrild, maj 2022:
Hvor og hvornår: Belæringerne starter mandag d. 24/5 kl. 16 og afsluttes søndag d. 29/5 omkring kl 12. Tilbagetrækningen foregår i en lille landsby beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved skov og strand.

Tilmelding og dækningsbidrag: Gebyret dækker kursusafgift (rejseudgifter til Rinpoche og en fælles ofring), måltider og overnatning på sovesal, i eget telt eller i begrænset omfang på værelse. Ved indlogering på dobbeltværelse betales et tillæg på kr. 250 pr. person for hele perioden. Bemærk at antallet af værelser, specielt enkeltværelser, er begrænset og vil blive fordelt efter tur.

Prisen på en enkelt person i dobbeltværelse samt enkeltværelser er kr. 500, da der de seneste år er flere og flere der ønsker at bo alene.

Der er også mulighed for indkvartering på både kro, campingplads, og
vandrehjem i Gjerrild.

  • For hele forløbet (24-29/5): kr. 3100,-
  • For hele forløbet uden mad og overnatning: kr. 1500,-
  • Enkelte dage med mad og overnatning: kr. 700,-
  • Enkelte dage med mad: kr. 500,-
  • Enkelte dage uden mad og overnatning: kr. 375,-

Ved tilmelding indbetales et tilmeldingsgebyr på kr. 500,-

Tilmeldingsgebyret skal være fremme senest fredag d. 17/5 – 2022, og indbetales til:
Dzogchen Urgyen Ling – Danmark
Danske Bank
Reg. nr. 1551 Konto nr. 3206268646
Bemærk! Din tilmelding bliver først endeligt registreret efter indbetalingen af tilmeldingsgebyr, hvis intet andet er aftalt. I tilfælde af afbud vil det fulde tilmeldingsgebyr/betaling, indtil 7 dage før kursus-start, blive tilbagebetalt, fratrukket de hermed forbundne omkostninger.

Kursusstedet har ikke ubegrænset plads og der kan således ikke garanteres plads uden forhåndstilmelding. Vær opmærksom på at alle deltagere skal hjælpe til med forberedelse af maden, opvask samt rengøring af de arealer vi bruger under kurset. Medbring sengelinned og sovepose.

Omkring Covid

Vi ved jo ikke noget om, hvordan det hele ser ud til maj. En del deltagere vil formentlig være vaccineret. For dem der har fravalgt vaccinen, må vi, som
tingene ser ud lige nu, bede om en frisk PCR test ved begyndelsen af kurset. Disse omstændigheder kan være ændret til maj, men alle deltagere vil modtage detaljer omkring dette, kort før kursus start. Vi håber selvfølgelig at ovenstående ikke bliver nødvendigt, men vil prioritere at folk kan føle sikre under kurset. Vi er jo et sted med begrænset plads, hvor vi er tæt på hinanden.

Yderligere information:
Dzogchen Urgyen Ling
Kirkepolden 6, Gjerrild
8500 Grenå
Tlf. 29 80 60 81 eller E.mail: urgyenling@mail.dk
www.Dzogchenurgyenling.dk